top of page

Deltagere søges til:
Telemedicinsk forsøg om diabetes

​

​

​

Det er svært for mange personer med type 2 diabetes at kontrollere deres blodsukker. Derfor søger Steno Diabetes Center deltagere med type 2 diabetes til et forskningsprojekt. Formålet med forskningsprojektet er at undersøge, om anvendelse af teknologi i hjemmet kan hjælpe personer med type 2 diabetes med at nå deres behandlingsmål. Under forskningsprojektet vil du få udleveret gratis basalinsulin fra Novo Nordisk.
Forskningsprojektet løber over en periode på tre måneder. Deltagerne vil blive inddelt i to grupper – en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. Forsøgsgruppen vil få udleveret en konstant målende blodsukkermåler, en insulinpen med Novo Nordisk insulin, en skridttæller og evt. en smartphone til låns. Forsøgsgruppen anvender disse teknologier i hjemmet i tre måneder, mens sundhedspersonale holder øje med tallene og løbende tager kontakt telefonisk. Kontrolgruppen fortsætter i vanlig behandling. Dog får kontrolgruppen også udleveret en insulinpen samt en blodsukkermåler, som skal anvendes de første og sidste 10 dage af perioden. Både insulinpennen og blodsukkermåleren vil være blinded, således at tallene ikke er synlige for den enkelte deltager i kontrolgruppen. Det sundhedsfaglige personale holder ikke øje med kontrolgruppens tal under forsøget.


For at kunne deltage skal du:

  • Have haft type 2 diabetes i mindst ét år

  • Være i behandling med insulin

  • Kunne anvende en smartphone

  • Være mand eller kvinde over 18 år

 

Du kan desværre ikke deltage, hvis du er gravid eller ammende, har større operationer planlagt eller hvis du har lidt af en kræftsygdom inden for de seneste fem år.

 

Hvis du ønsker at høre mere om forsøget, er du velkommen til at kontakte projektbioanalytiker Lene Holm (tlf.: 23826653) eller projektbioanalytiker Mette Pilegaard (tlf.: 30364684).

 

Forsøget er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland, sagsnummer N- 20200068.

​

Læs om forsøget her

​

Anker 1
bottom of page